Grillkursus Restaurant Meat

På dette grillkursus vil du blive introduceret for de forskellige modningsmetoder, samt få opbygget en værktøjskasse, der ruster dig til at mestre modningskunsten.

Du vil få muligheden for at smage på den markante forskel mellem vakuumpakket og krogmodnet kød. Der vil ligeledes blive lavet smagsprøver på krogmodning ved 14 dage, holdt op imod 90 dages krogmodning, hvor du vil opleve de interessante smagsnuancer, der opstår ved længere modning af samme kødudskæring.

Udover kurser i modning, vil du lære, hvordan man laver den amerikanske klassiker, brisket. Herunder gennemgåes en række tips og tricks til hvilke rubs og marinader, der passer godt sammen med de forskellige kødtyper.

Afslutningsvis vil der være en unik smagsoplevelse, hvor der vil blive grillet smagsprøver på vores teppanyaki grill. Derudover skal i også smage vores Japanske Kobe bøf. Hertil vil der være historiefortælling, hvor vi gennemgår opdrætningsprocessens mange spændende finurligheder.

Tøv derfor ikke med at tilmelde dig så du kan blive en bedre grillmester og imponere din nabo.

D 20/5 kl 12-16 / Pris 499kr pr person.

Mød vores køkkenchef

Allan Pfanner

Allan har været en del af MEAT siden vi åbnede for 10 år siden.

Han er specialiseret i alt hvad omhandler kød, grillning, krogmodning, rygning og alle vores forskellige udskæringer og tilberedninger. Allan er manden bag MEAT`s koncept og udvikler konceptet løbende. 

Allan har i gennemsnit grillet 60000 bøffer om året i de sidste 10 år så er der noget han kan, så er det det.

Nu glæder han sig meget til igen i år at lære fra sig på et af vores fantastiske grillkurser. I år sammen med vores Teppanyaki kok.