De fleste har hørt om Kobe-kød. Det er nemlig en af de mest kendte former for oksekød i verden. Derudover er det også en af de dyreste og bedste former for oksekød. Det har betydet, at det er en drøm for mange, at de én dag kan få lov til at smage det eftertragtede kød.

Kødet kommer fra kvæg, som har haft en helt særlig opvækst, som sikrer, at det får en sublim marmorering. Dette har dog også givet anledning til stor forvirring og falsk markedsføring, da en stor del af det kød, der bliver omtalte som Kobe-kød, faktisk slet ikke er Kobe-kød.

Hvor stammer Kobe-kød fra?

Kobe-kød kommer fra en af de fire japanske kvægracer, som igennem mere end 200 år er blevet fremavlet til at opnå en helt særlig kvalitet. Fællesbetegnelsen for de fire racer er det meget kendte navn Wagyu, hvilket har ført til, at mange har svært ved at skelne mellem Kobe og Wagyu.

Det kan da også være svært, for alt Kobe-kød er nemlig Wagyu-kød, men det er ikke alt Wagyu-kød, der er Kobe-kød. Skal en Wagyu-bøf kunne anerkendes som en Kobe bøf, er der en række krav, den skal kunne imødekomme, hvilket omfatter:

  1. Kødet skal stamme fra Tajima-kvæg, som skal være både født og opdrættet i Hyuogo-distriktet i Japan. Tajima er nemlig en af de fire japanske Wagyu-racer.
  2. Det er også et krav, at kvæget skal være slagtet i enten Kobe, Nishinomiya, Sanda, Kakogawa eller Himeji, der alle er byer, der ligger i Hyogo-distriktet.
  3. Kødet skal have en marmorering, der som minimum har en score på 6 ud af 12 på den japanske 12-pointskala. Hertil er det også et krav, at kvæget har en vægt på 470 kg eller mindre.

Det vil sige, at det ikke er alt Wagyu-kød, der kan betragtes som japansk Kobekød. Det er der rigtig mange, der tror, men det er ikke tilfældet. Her hos MEAT har vi Japansk Wagyu Kobe kød på vores menukort.

Få Kobe-kød tilberedt til perfektion

Det er ikke nemt at finde en restaurant, der serverer Kobe-kød. Her hos MEAT kan vi som en ud af blot to danske restauranter bryste os af at være certificeret til at købe det berømte kød. Derfor er vi også den eneste restaurant i Aalborg, hvor du kan få serveret Kobe-kød fra øverste hylde.

Når du køber Kobe-kød her hos MEAT, er det ikke en hvilken som helst variant. Derimod er der tale om Wagyu Kobe MBS 8+, som er en af de fineste former for Kobe-kød. Det er dog ikke til at komme udenom, at det afspejler sig prisen. Til gengæld er du sikker på, at du får dit kød tilberedt til perfektion. Hos MEAT er vi nemlig eksperter i kød, og vi er derfor i stand til at tilberede det ved hjælp af grill, røg og ild, så du er sikker på, at det bliver perfekt.