Hos MEAT er vi eksperter i det gode kød, og kun det bedste er godt nok. Vi har konstant fokus på kødets opdræt og vælger kun de bedste udskæringer – fra udsøgte kvægracer rundt om i verden.
Ungkvæg fra Himmerland
Jysk ungkvæg med en helt fantastisk smag. De store højreb opnår en sublim mørhed og en meget ren smag efter 14 dages krogmodning. I modningsprocessen nedbryder kødets egne enzymer langsomt bindevæv, hvilket sikrer en sublim smagsoplevelse.
Irsk kødkvæg
Prima Valley oksekød fra Irland hører til det absolut ypperste i Europa. Kvæget har optimale vækstbetingelser og græsser fritgående i et særligt frodigt landskab. Det sætter sig som velsmag i kødet. Kreaturernes livsbetingelser kan simpelthen smages i den enkelte udskæring.
Amerikansk kødkvæg
Her er der tale om Dry aged, Fort Worth Beef fra Texas. Amerikansk oksekød er verdensberømt for sin kvalitet – af god grund. Kvæget opfedes de sidste 100 dage inden slagtning, hvorved der opnås en fedtmarmorering i kødet, som er noget kraftigere, end vi kender den fra Europa.
Australien – Wagyu
Wagyu beef er og bliver en delikatesse. Kødet har en utrolig delikat og smagfuld fedtmarmorering i forhold til andre kvægracer. For at opnå den høje kvalitet bliver dyrene dagligt masseret, og herudover består den daglige føde blandt andet af øl og majs. Vores Wagyu-kød kommer fra Australien, og er fra samme kvægrace som verdens fineste kød Kobekød, der er opdrættet i Japan. MEAT’s Australske Kobekød er er smagsoplevelse ud over det sædvanlige.